Begynd med et præcist spørgsmål, og arbejd fra det kendte til det ukendte
Begynd med dig selv eller den nyeste veldokumenterede slægtning, og arbejd baglæns ét slægtskabsled ad gangen. Skriv den konkrete person, stedet, perioden og det spørgsmål, du vil afklare, ned, før du søger. Tal med slægtninge med deres tilladelse, notér hvem der har fortalt hvert minde, og beskyt nulevende personers privatliv. Navne, familiehistorier og slægtstræer på nettet er nyttige spor, men forbliver hypoteser, indtil dokumenter og en grundig sammenligning underbygger identiteten eller slægtskabet.
Søg bredt, læs den originale kilde, og henvis til det, du faktisk har brugt
Brug civilregistrering, kirkebøger, folketællinger, skifter, aviser samt migrations-, ejendoms- og militære kilder efter sted og periode. Søg på stavemåder og nære slægtninge, og åbn derefter billedet eller den originale registrering frem for kun at stole på et register. Gem arkiv, samling, bind, side eller billede, permanent link og besøgsdato. Adskil det, kilden oplyser, fra din egen konklusion, og notér også søgninger uden resultat, så arbejdet kan gentages.
Byg et slægtstræ, der bevarer usikkerhed, efterprøvning og mulighed for eksport
Knyt hvert navn, hver begivenhed og hver relation til de understøttende kildehenvisninger, og behold modstridende datoer, stavemåder eller forældreoplysninger, indtil belæggene er vurderet. Forklar, hvorfor du foretrækker én konklusion, uden at slette andre kilders udsagn. Brug forskningsopgaver og en log til ubesvarede spørgsmål, giv kun samarbejdspartnere den nødvendige adgang, og opbevar uafhængige eksporter af uerstattelig forskning. En tydelig ændringshistorik gør slægtstræet lettere at rette, dele og arbejde videre med gennem generationer.